mandag den 16. juli 2012

Jeg elsker dig, men sig det ik' til nogen - det bliver over dit lig

Forfatter: Ally Carter

"Jeg elsker dig, men sig det ik' til nogen - det bliver over dit lig" er første bog i serien Gallagher girls, som er en serie om nogle elever på den bedste spionskole i landet (alle andre tror dog, at det er en fisefornem kostskole for snobbede overklasse piger). Bogen handler primært om jeg-personen, Cammie (Cameron Morgan), Bex (Rebecca Baxter), Liz (Elizabeth Sutton) og Macey (Macey Mchenry). I deres nye lektion: hemmelige missioner, får Cammie og hendes veninder, Bex og Liz, en mission. Under missionen bliver Cammie pludselig set af en lokal dreng, hende som ellers går under navnet Kamæleonen, og som selv hendes veninder kan have svært ved at få øje på hende til tider. Cammie, Bex og Liz starter deres egen mission; en mission om at få Cammie til at mødes i smug med drengen, Josh. Men hvordan skal det nogensinde gå når Cammie ikke må fortælle hun er spion, og kan hun blive ved med at snige sig ud af skolen, der er fyldt med kameraer.

Jeg giver bogen  stjerner. Jeg elsker handlingen og måden den er fortalt på, den kan helt klart anbefales, og er en bog der kan læses flere gange.

Hilsen Anne Sofie Machon

Du kan låne bogen på biblioteket.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar